Ekstrem sport på en verdensarvs lokation.

En halv time senere, sidder jeg klar i min kajak på en lille bakke cirka 2,5 meter over Soča. Min kajak skraber mod de ujævne klipper, der kun er dækket med små græstotter her og der. Jeg glider forsigtigt min kajak mod kantens udmunding til floden. Lyden af brusende vand er høj og kraftfuld. Efterårsluften er kølig. Der dufter af bjerge og mos. Jeg tager mig tiden til at nyde øjeblikket. Mit blik løber over bjergene, der troner over dalen og op mod himlen ca. 1.700 meter oppe. En let tåge hvirvler rundt om de lyse, barske kalksten. Der er mørkegrønne træer så langt som øjet rækker og utallige små grus sten på den anden side af floden. 

Sloveniens natur er alsidig og smuk. Landet undervurderes ofte som en feriedestination. Men det har alt hvad man kan ønske sig, høje bjerge, billedskønne søer, krystalklare flode, moderne byer , rustikke landsbyer og endda Adriaterhavet. Flere end en tredjedel af byerne i Slovenien er beskyttet som historiske monumenter. Selv Soča Dalen og floden selv er UNESCO Verdens Arv steder. 

Lad os komme afsted.

Jeg tager en dyb indånding. Skal jeg virkelig til at gøre det her? Soča har aldrig set så vild ud i alle de YouTube videoer jeg har set, igen og igen. Jeg er ikke nybegynder, men jeg føler mig da en smule ængstelig. Kan jeg det her? Eller er det et skridt for langt? Jeg samler mig selv sammen og får mig skubbet afsted. Stævnen på min kajak dypper dybt ned i det kolde vand og springer hurtigt op igen. 

Vandet overvælder mig da det smækker op i ansigtet på mig. Adrenalinen skyder igennem mine blodåre. Den isnende kulde har mig i sit greb - men slipper straks sit greb, så snart at strømmen i Soča sender mig afsted. At sejle i kajak er en smule som Formel1 - bare uden bremser. Jeg sejler hastigt med strømmen i min ustoppelige kajak. Heldigvis ledte jeg efter en sektion uden klipper i vandet, til en begyndelse. Soča floden er en meget forskelligartet flod. Hurtigtstrømmende sektioner efterfølges af strækninger der er mere rolige. Der er dele der også er egnede til begyndere. Andre derimod, skal kun navigeres igennem af erfarne/øvede personer, der ved hvad de laver.  

Den gyldne regel når man sejler i kajak er: hold munden lukket. Men det er nemmere sagt end gjort, med den natur der befinder sig omkring mig. Jeg fascineres når jeg ser det spektre der er af farver i bjergfloden. Vandet skifter mellem tyrkisbål og smagrad grøn. Det er så krystalklart at jeg kan se de runde sten på flodens bund. Min kajak glider igennem det grønne landskab. Pludselig giver jeg et spjæt da jeg ser det skræmmende syn foran mig: Jeg har retning direkte mod to kæmpe kampsten, uden megen plads imellem sig! Kan jeg overhovedet komme igennem der? Jah, det burde gå, men det bliver snævert.

Det kræver styrke og er virkelig sjovt.

Jeg bruger min padle i vandet til at kontrollere retningen. Det kræver al den styrke jeg har, her er jeg i naturens element og det er hårdt. Floden buldre nu for fuld kraft. Min kajak og jeg er som én. Faren smelter os sammen. Dér! Klipperne! Det her er hvad det handler om. Vi ræser forbi kampstenene, falder cirka en halv meter ud i et mini vandfald, lander dybt i vandet og springer straks op til overfladen igen. Jeg har vanddråber på mine læber, men også et stort smil. Jeg klarede det! Det kræver stor styrke, men floden giver mig også så meget glæde. 

Vandet har nu fået et grønt skær. Jeg prøver at sætte pris på de smukke flodbrede jeg glider forbi, alt imens at jeg holder skarpt øje med floden, der udgør en udfordring i form af de forskellige klippe sektioner. 

Hurtig! Lad os få varmen!

Senere, da jeg træder ud af min kajak, kold og udmattet, kan jeg mærke mine muskler brænde. Wow! Det var hårdt, men en fantastisk once-in-a-lifetime oplevelse.

Mod slutningen på den lange dag, ryster jeg af kulde og udmattethed da jeg kravler ind i Webasto Xperience bilen, en VW camper med to Webasto bilvarmere. Thermo Top Evo varmer forsæderne, mens Air Top 2000 STC varmer sovekabinen/køkkenet bag i. De to enheder er enormt støjsvage og forbruget næsten ingen brændstof. Jeg tænder for varmen til i kabinen, og den tiltrængte varme spredes overraskende hurtigt rundt i bilen. Det føles som at komme hjem. 

Jeg hopper ud af mit kajak udstyr - det føles næsten som om at den anspændthed jeg har holdt fast i, forsvinder da jeg hopper ud af det. Sulten som en ulv, kaster jeg mig over mine forsyninger. Mens jeg nyder en varm kop te, tænker jeg tilbage på alt det der er sket i dag, og automatisk begynder jeg allerede at tænke på den næste udfordring der skal tilføjes til bogen. Wow, måske skulle jeg lige tage den med ro. Slap af og kom lige til kræfterne før du planlægger det næste. Udmattet og glad, lukker jeg øjnene et øjeblik senere og falder i søvn i den dejligt varme camper. Jeg behøver ikke et bad i dag Soča gjorde et ret godt job på den front!